Høreapparater til de fleste typer af høretab
Høreapparater kan placeres bag øret og i selve øret.
Høreapparater, der placeres bag øret kaldes bag-øret høreapparater og dem, der placeres i selve øregangen, kaldes i-øret høreapparater. Begge typer høreapparater findes med stigende grader af tekniske egenskaber afhængigt af dit behov. Vores hørespecialister vil ud fra høretesten og jeres samtale kunne rådgive dig om, hvilken type og teknisk ydelse, du har behov for.
Bag-øret høreapparater er de mest anvendte høreapparater i dag. De kan anvendes til de fleste typer af høretab, og er det bedste valg, hvis du har en kraftigt nedsat hørelse. Bag-øret høreapparater kan give en større forstærkning end i-øret apparater.
Høreapparatet sidder bag øret og holdes fast af en ganske tynd ledning henover ørets kant.
De fleste høreapparater findes i meget små og diskrete designs.
I-øret høreapparater er oftest velegnede, hvis du har et let til moderat høretab.
Ørets udformning kan være afgørende for, om man kan bruge et i-øret høreapparat. De støbes efter et aftryk af øregangen og er på den måde tilpasset den unikke øregang hos den enkelte.
Både bag-øret og i-øret høreapparater kan vælges i forskellige niveauer afhængigt af, hvor avanceret teknologien skal være. De mest avancerede udgaver er gode til at undertrykke baggrundsstøj og fremhæve tale.
Vi anvender kun høreapparater fra markedets førende mærker som f.eks. Signia, hvis kvalitet, vi kan stå inde for.